
Hvad koster det at bygge nyt sommerhus?
Prisen på at bygge et nyt sommerhus afhænger af husets størrelse, stil og materialer – og om du ønsker at bygge selv eller foretrækker et færdigbygget og nøglefærdigt sommerhus. I denne guide får du priser på forskellige typehuse, eksempel på lejeindtægt og vores anbefalinger til, hvad du bør være opmærksom på.

Et nyt sommerhus er en god investering
Det er let at forelske sig i sommerhuslivet og drømmen om et fristed. Et sted, hvor skuldrene kan sænke sig, og du kan få ro i sindet. Men alt for ofte brister idyllen, når valget falder på et gammelt sommerhus. Fugt, svamp, træk og en stribe uventede overraskelser kan være nogle af ulemperne ved et ældre sommerhus. Med et nyt sommerhus får du derimod et energivenligt, sundt, holdbart og vedligeholdelsesfrit hus, som du kan nyde året rundt, og hvor plantegningen og placeringen af huset matcher dine behov fra starten. Det giver ro i maven og i økonomien. Derudover kan du typisk låne mere til et nyt end et gammelt. Derfor er et nybygget sommerhus mere økonomisk.
Hvad koster et nøglefærdigt sommerhus?
Et typehus er som udgangspunkt den billigste løsning, når du skal bygge nyt sommerhus.
Vi er eksperter i nøglefærdige typehuse til fornuftige priser og tilbyder flere forskellige prisklasser og hustyper – lige til at flytte ind i. Et nøglefærdigt sommerhus hos os er inklusiv fundament, el, VVS, køkken, bad, fliser, hårde hvidevarer, garderobeskabe og luft-til-luft varmepumpe. Vi tester også tætheden af huset for at sikre, at huset holder på varmen – også selvom det ikke er et lovkrav i et sommerhus.
Nøglefærdig pris fra
1.182.200
Nøglefærdig pris fra
1.427.100
Nøglefærdig pris fra
1.804.400
Nøglefærdig pris fra
1.709.300
Nøglefærdig pris fra
1.598.300
Nøglefærdig pris fra
1.615.500
Nøglefærdig pris fra
1.873.600
Nøglefærdig pris fra
2.780.000
Hvor meget vil du bygge selv?
Flertallet af vores kunder foretrækker, at vi bygger huset for dem. Hvad foretrækker du?
Nøglefærdig
HVIS DU ER TIL TRYGHED OG KOMFORT
Ønsker du, at erfarne håndværkere bygger dit sommerhus og afleverer huset til den aftalte tid uden fejl og mangler? Så er Nøglefærdig løsningen for dig. Alt er færdigt og indflytningsklart – selv garderobeskabene skal du ikke bekymre dig om at samle.
Medbyg
HVIS DU ER TIL
GØR-DET-SELV
Ønsker du at holde budgettet nede? Så er Medbyg løsningen for dig. Vi sørger for fundamentet og afleverer huset færdigt udvendig på nær montage af underbeklædning i udhænget og malerarbejde. Du står for el, VVS, flisearbejde, malearbejde og al inventar.

Hvor meget kan du spare ved Medbyg?
Du sparer en del penge ved Medbyg sammenlignet med et nøglefærdigt og færdigbygget sommerhus. Du bør dog tage dit timeforbrug med i dine overvejelser – vi har sågar tømrere som kunder, der foretrækker at vores erfarne montører opfører deres hus. Overvej eventuelt at gå ned i antallet af kvadratmeter i stedet. Det vigtigste er, at du ikke går på kompromis med kvaliteten i dit valg af materialer, så dit sommerhus holder mange år frem. Det er netop en af pointerne ved at købe et nyt sommerhus frem for et gammelt.
Hvornår skal du betale?
Hvor meget kan du købe for?


Hvor meget kan du låne til at købe sommerhus?
Du kan maksimalt låne op til 75 procent til et sommerhus gennem et realkreditlån. De resterende 25 procent skal du typisk have sparet op, men en del finansierer det med et almindeligt banklån. Har du en friværdi i din nuværende bolig, kan du konvertere til en tillægsbelåning.
Hvorfor kan du låne mere til et nyt sommerhus?
Bankerne vil typisk låne dig flere penge til at købe et nyt sommerhus frem for et gammelt, fordi det er lettere at forudsige økonomien i et nyt, energivenligt og vedligeholdelsesfrit sommerhus. De højere driftsomkostninger og uforudsete udgifter ved et ældre sommerhus gør, at du ofte kan købe et nyt sommerhus til en højere pris og alligevel ende med den samme eller endnu lavere totalomkostning som ved at købe et gammelt sommerhus.

Hvad kan du tjene på at udleje dit sommerhus?
EKSEMPEL PÅ KOMPAKT 81 - 10 UGER
Det er fantastisk at være i sommerhus, men hvorfor ikke tjene gode penge til de faste udgifter, når du ikke er der? Hvis du lejer ud gennem et bureau, er de første 44.500 kroner skattefrie (2023). Lejer du ud privat, er bundfradraget 12.200 kroner (2023).
Lejeindtægt, brutto
55.440 kr.
Bundfradrag (2023)
44.500 kr.
Rest
10.940 kr.
Heraf 40% skattefri
4.376 kr.
6.564 kr.
Skat ved 50%
3.282 kr.
Nettoindtægt
Kr. 52.158
Hvad skal du være opmærksom på ved et delesommerhus?
Flere vælger at købe sommerhus i fællesskab med familie og venner. Her kan det ofte være en fordel, hvis alle parter er kunder i samme bank. Det er selvfølgelig ikke et krav. Fordelen ved et fælleskøb er, at I er flere om at dele investeringen, men også udgifterne til drift og vedligeholdelse. Det gør, at mange har råd til at købe et sommerhus med en bedre beliggenhed. Læs mere i vores guide til delesommerhus.