Det kræver stærke samarbejdspartnere at bygge sommerhuse i dag

Kvalitet og tryghed opstår ikke tilfældigt. Det tager tid. Derfor vælger vi samarbejdspartnere, vi kender og stoler på – så du kan gøre det samme. Flere har været med i årtier.

Der er forskel på en leverandør og en samarbejdspartner hos os

En leverandør leverer. En samarbejdspartner forstår. Det mærker vi hver dag, når vores samarbejdspartnere ikke kun leverer til tiden, men også i den kvalitet, vi forventer.

”Det kræver præcision, erfaring og specialviden at bygge et sommerhus i dag. Derfor værner vi om vores faste samarbejdspartnere, fordi det skaber kontinuitet, effektivitet og ikke mindst tryghed for både os og kunderne. Vi er overbeviste om, at resultatet bliver bedst, når relationen er stærk,” siger teknisk chef, Mads Termansen.

Gratis Grundtjek af dit kommende fritidshus

Derfor gør erfaring en forskel 


Flere at vores samarbejdspartnere har været med i 20, 30 og 40 år – og nogle endda helt fra starten tilbage i 1976. Det giver et væld af fordele:

Vi har interviewet et udpluk af vores faste samarbejdspartnere her:

”De har en unik tilgang til fundamentarbejde”


Mogens Jensen, direktør, Jord, Beton og Anlæg A/S

Vi har tre hold, der udelukkende kører for EBK HUSE – nogle gange flere. To af medarbejderne har været med siden vores samarbejde startede for 30 år siden, og de vil ikke lave andet. Noget handler naturligvis om tradition og vaner, men der er også et ønske om at levere det ypperste og en masse gensidig respekt.

Det særlige ved EBK HUSE er, at de har prioriteret at have en byggeleder, der udelukkende arbejder med jord, beton og kloak i stedet for en generalist. Det er en unik tilgang. Det gør, at de har kompetencerne til at løse de udfordringer, vi kan støde på i jorden. Det er guld værd – også for kunderne. Jeg er ikke i tvivl om, at den kompromisløshed kan mærkes.

”Vi mærker, det er en familievirksomhed”

Lars Christensen, direktør, Laur. Christensen og Sønner A/S

Vi har fragtet sommerhuse for EBK HUSE i 37 år og været med siden hus nr. 658. Flere af vores lastbiler er sågar specialbygget til EBK HUSE for at kunne fragte de store elementer. Det minimerer transporten og CO2.

Vores samarbejde bygger på 100% loyalitet og respekt og er svært at sætte værdi på. Det er unikt – ikke mindst i vores branche. Vores chauffører kender montørerne og omvendt. Hvis vi fjernede logoerne på arbejdstøjet, ville du ikke kunne se, hvem de arbejdede for, fordi alle arbejder sammen og har et fælles mål. Derfor kommer vi ofte også til at sige, at vi bygger huse, fordi det netop føles sådan. Det vidner om en stærk relation og dedikation.

Carsten Hansen (tv) og Kurt Jacobsen

”Vi har hele tiden fokus på optimering”


Carsten Hansen, direktør, Elektrogården

Vi har været med fra starten i 1976 og har det, jeg vil kalde et harmonisk ægteskab. Vi tager hensyn til hinanden, har en god jargon og en fælles interesse i udvikling, som vi afstemmer på statusmøder flere gange om året. Her mærker du tydeligt, at virksomheden er drevet af hjerteblod. De bruger al deres tid på at være en god virksomhed, der bygger gode huse. Det smitter.

En af vores medarbejdere, elektriker Kurt Jacobsen, har arbejdet med EBK HUSE gennem 48 år. Jeg var selv i lære i firmaet og arbejdede i en periode under Kurts kyndige oplæring. I dag er Kurts søn, Casper, også uddannet elinstallatør og ansat som projektleder i den afdeling, der har EBK HUSE. Det kan man vist kalde et langt og loyalt samarbejde.

”Jeg føler næsten, at vi er kolleger”

Søren Øelund Ledersborg, Erhvervskonsulent, HTH

Vi har leveret til EBK HUSE siden EBK HUSE blev grundlagt. Vi har et virkelig tæt samarbejde – jeg vil næsten kalde os kolleger. Vi hjælpes ad med at komme i mål, og gensidig tillid er nøgleordet her. 70 procent af min tid går med EBK HUSE, hvor jeg både er i dialog med tegnestuen, indretningsrådgiverne og byggeledelsen og bidrager med rådgivning ved tvivlsspørgsmål.

EBK HUSE adskiller sig fra andre byggefirmaer ved, at de gerne vil have dialogen med kunderne hele vejen – også når der skal vælges køkken. Det er meget positivt. De ønsker ikke at være mainstream, men søger den personlige relation. Det er også derfor, jeg tror, at de er så vellidt af kunderne og har succes.

Vil du opleve kvaliteten selv?

Besøg et af vores udstillingshuse og mærk forskellen

Hvad koster dit drømmehus?

Få svaret på 20 sekunder

Hvad koster dit drømmehus?