BYT TIL NYT
Udskift dit gamle sommerhus med et nyt
Det er ofte mere fornuftigt at bygge et nyt, sundt og energivenligt sommerhus end at renovere et gammelt, hvor både økonomi, lovgivning og tålmodighed kommer på prøve. Vi er specialister i at nedrive gamle sommerhuse og opføre nye og sørger for alt i hele processen – trygt, effektivt og miljøsikkert.
Forvent hurtigere byggetid hos EBK HUSE
Vi har bygget sommerhuse siden 1976 og har kvalitetskontrol i alle led. Vores mange års erfaring med effektive byggeprocesser og holdbare tidsplaner gør, at du kan forvente at få dit hus 1-2 måneder hurtigere ved at vælge os til at stå for nedrivningen også.
Nedrivning af ældre sommerhus betaler sig og giver færre bekymringer
Mange tror, at det er billigere at renovere et gammelt sommerhus end at bygge nyt. Men budgettet og idyllen brister ofte, når fugt, svamp, skadedyr og andre skjulte overraskelser dukker op.
Mange ældre sommerhuse er bygget uden isolering. Derfor kræver det en omkostningstung renovering at energioptimere et gammelt sommerhus, hvis du vil spare på varmeregningen og skåne miljøet – og måske hænger lugten i de gamle bjælker alligevel ved bagefter. Og hvad med planløsningen – passer den til dit behov eller skal der en større ombygning til før du har drømmehuset?
Ofte giver det mest mening at udskifte det gamle sommerhus med et nyt og mere energivenligt, vedligeholdelsesfrit og komfortabelt sommerhus end at bruge tid, penge og bekymringer på at renovere et gammelt. Det er også usikkert, om huset stiger tilsvarende i værdi, selvom du investerer i den helt store renovering.
"Det gamle hus var i så dårlig stand, at det aldrig ville blive som det sommerhus, vi egentlig drømte om. Nu har vi fået et sommerhus med perfekt planløsning og panoramavinduer ud over bugten. Hele processen har bare fungeret. Man mærker virkelig, at det er et erfarent firma. De er professionelle, effektive og løsningsorienterede."
Større fortjeneste ved salg af nybyggeri
Undersøgelse viser, at det kan være mere profitabelt at rive et ældre hus ned, bygge et nyt og sælge det end at renovere og sælge et ældre hus. Undersøgelsen fokuserer på villaer, men hvis vi tager afsæt i, at det samme er gældende for fritidshuse, kan du altså sælge dit sommerhus for mere, hvis du bygger nyt frem for at bygge om.
Undersøgelsen viser en gennemsnitlig merfortjeneste ved nybyggeri på 6.721 kr. pr. kvm.
Kilde: Boligsiden
Overvejer du at rive dit sommerhus ned selv?
Det er vigtigt, at du ikke undervurderer opgaven i at rive et gammelt sommerhus ned. Det er ofte mere tidskrævende og komplekst, end du måske tror. Det er heller ikke længere lovligt at rive et sommerhus ned på egen hånd, hvis der er større områder med asbest i huset.
Du skal indhente en nedrivningstilladelse hos kommune. Det hjælper vi dig med, hvis du vælger os.
Gamle sommerhuse indeholder ofte asbest
Ældre sommerhuse indeholder ofte kræftfremkaldende og miljøfarlige stoffer som asbest, PCB, bly m.m. Der er risiko for asbest i huset, der er bygget før 1990.
Asbest findes ikke kun i tagplader, men også i fliseklæb, fuger, puds, fiberplader, isolering, maling, gulve og døre. Derfor er det vigtigt, at du rådfører dig med professionelle, uanset om du overvejer at renovere eller udskifte dit gamle sommerhus med et nyt og for eksempel ikke bare banker gamle fliser og gulve op i det gamle sommerhus og forurener det med asbeststøv.
Kilde: Videnskab.dk og Agrovi
11 fordele ved at udskifte det gamle sommerhus
- Du får et hus, der indfrier dine drømme og behov – også på sigt.
- Færre udgifter til el og varme med energieffektive materialer og løsninger.
- Mulighed for at bo i eller udleje året rundt, når huset er bedre isoleret.
- Ingen økonomiske overraskelser.
- Bedre indeklima uden farlig kemi og sundhedsskadelige stoffer.
- Ingen gammel sommerhuslugt, som du også tager med hjem.
- Optimal planløsning, funktionalitet og komfort.
- Mulighed for at gentænke husets placering og udnytte grunden bedre.
- Du får et nyt hus i et etableret område med historie og charme.
- Investering i mere moderne og tidløs arkitektur gør gensalg lettere.
- Slut med at bruge tid og penge på at vedligeholde mange år frem.
"Lugten var næsten den værste – og så var der mus i væggene. Huset var også alt for lille. Vi skulle ikke nyde noget af at renovere sådan et projekt og var helt afklarede med at rive det ned. Nu har vi fået vores drømmehus, og det ligger perfekt på grunden."
Nedrivning af sommerhus kræver håndværker med autorisation
Asbest kræver særlig håndtering. Selv en kortvarig eksponering for asbestfibre kan udgøre en betydelig sundhedsrisiko. Risikoen er størst, når fibrene bliver beskadiget – for eksempel under nedrivning. Derfor bør du vælge nedrivningsfirma med omhu og sikre dig, at de har den lovpligtige autorisation, så de har tjek på reglerne og anvender korrekt sikkerhedsudstyr.
For at beskytte grunden, dækker vi den af med plastik, før stilladset bliver sat op. Taget fugtes med vand for at binde asbeststøvet, når taget bliver brudt op og fjernet. Til sidst bliver alle plader pakket forsvarligt og al plastik på grunden fjernet.
Kilde: Dansk Industri og Sikkerhedsstyrelsen
Affaldssortering er blevet mere kompleks
Det er ikke kun vigtigt, at du bruger autoriserede håndværkere til at rive dit sommerhus ned, det er også vigtigt, at alle materialer bliver sorteret og bortskaffet korrekt.
Affaldet skal sorteres i et stort antal fraktioner og køres til talrige forskellige lokationer, som den enkelte kommune anviser. Det er også et krav, at grunden er efterladt, så entreprenører uden gener kan støbe det nye fundament. Træer, buske, belægninger og gamle fundamenter skal være fjernet i byggefeltet og den gamle kloak nedlagt. Det er altså ikke længere en lille opgave at nedrive det gamle sommerhus.
EBK HUSE er vinder af Klima- og Miljøprisen 2024
Tryg og miljøsikker nedrivning af sommerhus hos EBK HUSE
Alt det sørger vi for:
- Ansøgning om nedrivningstilladelse hos kommunen.
- Screening af det gamle hus for asbest, PCB, bly, kviksølv og andre miljøfarlige stoffer.
- Analyse af rapport for affaldstyper.
- Tilbud hos to faste og troværdige nedrivningsfirmaer med lovpligtig autorisation.
- Gennemgang af tilbud og garanti for at alt er med - og til fast aftalt pris.
- Rydning af grund efter aftale for sten, fliser og rødder samt fældning af træer og buske.
- Ansøgning hos Byg og Miljø for anvisning til lokationer for de forskellige affaldstyper.
- Dokumentation fra nedriver for korrekt bortskaffelse af miljøfarligt affald.
- Færdigmelding af nedrivning hos kommunen.
- Projektledelse under hele processen.
- Aflevering af huset til tiden.
Hvad koster nedrivning af et sommerhus?
Prisen for nedrivning af huset afhænger af husets størrelse, tilstand og beliggenhed. Forvent cirka 2.000 kr. pr. m² inklusive bortskaffelse af miljøfarligt affald og fuld dokumentation. Vi regner naturligvis en fast pris efter miljøscreeningen, så du ikke får uventede omkostninger. Vi hjælper også gerne med at rydde grunden totalt.