Vores sommerhuse opfylder de nye klimakrav

EBK HUSE lever op til de skærpede klimakrav for fritidshuse. Vores LCA-beregninger dokumenterer husenes klimaaftryk og er verificeret af den uvildige arkitekt- og ingeniørrådgiver Sweco.

Vi dokumenterer husenes klimaaftryk

Klimakravene til fritidshuse blev skærpet 1. juli 2025.  Alle vores husmodeller lever op til de gældende klimakrav.

Vi har fokus på hele husets livscyklus

For at måle og dokumentere klimaaftrykket fra vores fritidshuse udarbejder vi en livscyklusvurdering (LCA). Den kortlægger sommerhusets klimapåvirkning gennem dets livscyklus – fra råmaterialernes udvinding til bortskaffelse af de anvendte byggematerialer. 

Fremtidens sommerhus kræver nytænkning

Klimaberegninger er i dag lovpligtige, og et fritidshus på under 150 m² må maksimalt udlede 4 kg CO₂e/m²/år. Den grænse bliver gradvist skærpet til 3,2 kg CO₂e/m²/år i 2029.

Hos EBK HUSE har vi optimeret vores konstruktioner og materialer til at leve op til klimakravene – uden at gå på kompromis med designet og alt det, vores kunder elsker: De store vinduespartier, det naturlige lys og de åbne rum, der fletter inde og ude naturligt sammen.

Vi har også valgt vores leverandører med omhu. Vi bruger leverandørernes miljødeklarationer (EPD) til at dokumentere materialernes klimapåvirkning – og om de lever op til kravene. Derudover prioriterer vi miljømærkede løsninger, som lever op til vores krav om lang holdbarhed, kvalitet og komfort.

Vores LCA-beregninger er verificerede

Vi har prioriteret at lade den uvildige arkitekt- og ingeniørrådgiver Sweco analysere, vurdere og verificere vores LCA-beregninger.

Hvad er LCA?

LCA står for Life Cycle Assessment. En livscyklusvurdering dokumenterer et byggeris miljøpåvirkning fra udvinding til bortskaffelse af de enkelte materialer. Der regnes med en levetid på 50 år. Den hjælper med at sikre, at dit sommerhus opfylder klimakravene og Bygningsreglementet.

Vil du vide mere om vores design?

I vores prisliste finder du en detaljeret gennemgang af design, materialer og konstruktionsprincipper. Du kan se, hvad der følger med som standard – og hvilke muligheder du har for at tilpasse dit hus. Du er også velkommen til at spørge din byggerådgiver.

Hvad koster dit drømmehus?

Få svaret på 20 sekunder

Hvad koster dit drømmehus?