# Musholm

Moderne udlejningshus på mormors vej

Moderne udlejningshus på mormors vej
For familien Thorndall Larsen kunne beliggenheden næsten ikke være anderledes – også selvom det inkluderede køb af et udslidt sommerhus gemt bag skyggende grantræer og et utæmmet vildnis af krat og buske. Beliggenheden er nemlig fuld af de bedste minder

Huset var faktisk slet ikke til salg siger Thomas Thorndall Larsen. Han fortæller, hvordan det alligevel lykkedes den nordjyske familie at blive de lykkelige ejere af en grund i feriebyen Øster Hurup blot 500 meter fra Kattegat. Men lad os starte med starten. For hvorfor var det egentlig så afgørende at bygge et sommerhus på netop dette sted i det østlige Himmerland?

”Min mormor og morfar byggede et sommerhus på vejen for 55 år siden. Derfor er jeg vokset op med at køre til Øster Hurup og holde ferie hver eneste sommer, siden med Lene og nu med vores lille familie. Det er bare et super lækkert område tæt på by, havn og strand. Derfor var vi ikke i tvivl om, at det også var her, vi skulle bygge vores eget sommerhus.”

Købte huset der ikke var til salg

Familien består af Thomas og Lene og børnene Magnus og Noah, der alle bor i Brønderslev til daglig – cirka en times kørsel nord for den gamle fiskerby. Netop ordet familie blev kodeordet til at få adgang til grunden. Man kunne næsten ikke se huset udefra, da det lå gemt bag træer og vildtvoksende krat. Alligevel havde vi haft øje på det faldefærdige hus et stykke tid. Grunden var nemlig fuld af potentiale. Vi tog derfor en dag kontakt til ejer, som var en dame på 91 år og fik en god snak. Hun kunne godt lide vores familie og ville gerne sælge til os,” siger Thomas.

Den ældre dame fortalte, at der havde flere henvendelser gennem tiden. Men hun havde ikke været parat til at sige farvel til sit sted før nu. “Vi har simpelthen været så heldige. Vi spurgte på det helt rigtige tidspunkt,” smiler Lene.

Et hyggeligt familieprojekt med mening

Planen var at jævne det gamle hus med jorden og opføre et nyt. De aftalte fra starten, at de ville gøre så meget, de kunne selv og så købe sig til resten.

“For en mand, der er mest fortrolig med en kuglepen i hånden, var det lidt af et projekt, vi begav os ud i. Vi havde jo nærmest købt en lille skov. Jeg havde dog arvet min morfars gamle motorsav, og så gik vi ellers i gang med at klargøre grunden,” smiler Thomas. Drengene var begejstret fra projektet fra starten, fortæller Lene: “Det var virkelig et familieprojekt på flere niveauer.

Drengene hjalp til. Vores forældre hjalp til. Det var faktisk rigtig hyggeligt.” Ønskede et nøglefærdigt hus til udlejning Parret var fra starten slet ikke i tvivl om, at de ønskede et nøglefærdigt sommerhus, der skulle lejes ud. De undersøgte en masse forskellige leverandører og opdagede husene fra EBK HUSE via de sociale medier. “Jeg kunne rigtig godt lide stilen på de billeder, vi så på Instagram. Derfor undersøgte vi mulighederne på hjemmesiden og var slet ikke i tvivl, da vi så Musholm FRI 112. Det var perfekt. Det passede godt til grunden, og indretningen var tegnet lige til os,” siger Lene.

De gik specielt efter et hus, hvor der er plads til at være to familier på en gang. Der skulle være mange sovepladser, to badeværelser, stor terrasse og i det hele taget godt med plads til at være. De benyttede sig derfor af muligheden for et gratis grundtjek for at få en vurdering af, om huset nu også passede til deres grund. Kort efter fik de besøg af byggerådgiver Susanne Thing. “Der var bare en god kemi fra starten. Susanne har ikke Jylland som område til daglig, men vi holdt kontakten med hende hele vejen alligevel. Det var så fint,” siger Thomas. Parret var også forbi udstillingen i Skødstrup ved Århus. Her blev rådgivet i mulighederne for at finansiere projektet gennem udlejning og slog til på et kampagnetilbud sammen med Pluspakken.

Her besluttede de sig desuden for at udvide med vildmarksbad, hems og en ekstra stor terrasse. ”Huset er bare helt perfekt. Vi er så glade for det og elsker vores tilvalg. Hems og alkove er uden tvivl drengenes favoritter – de spiller Playstation og ser fjernsyn i alkoven og hygger på hemsen, hvor man også kan skimte havet,” smiler Lene.

Skolefri for tage imod huset

Da startdagen for byggeriet kom, fik drengene fri for skole. “De var så nysgerrige efter at se det. Og vognmanden var simpelthen så sød, at han lod Magnus styre den store kran. Det var en god dag,” siger Lene. Derefter gik det stærkt, og huset var klar til indflytning før den aftalte deadline. “Det er gået meget hurtigt, og alt er fungeret fint. Man taler med mange mennesker i processen – byggerådgiver, arkitekt, indretningsrådgiver, håndværkere og mange flere. Det kan virke lidt voldsomt. Alligevel er det ikke noget problem, fordi det hele kører på skinner. Det er meget betryggende. Det har været den bedste byggeoplevelse med virkelig god dialog hele vejen,” vurderer Thomas.

Rendyrket hygge i nordiske nuancer

Når man går en tur gennem huset, er det tydeligt, at der har været en sjæl på spil med en ferm sans for detaljer i indretningen. Farverne grå, sort og hvid går igennem over alt. ”Jeg elsker at indrette, og synes det har været et sjovt projekt at finde den rette stil til et nybygget hus. Alle materialerne valgte jeg over telefonen sammen med indretningskonsulenten fra EBK HUSE. Det var egentlig meget let at gå til. Vi ønskede, at det skulle være så lyst og enkelt som muligt, men stadig praktisk. Derfor valgte vi for eksempel grå gulve og hvide skabe. Det har jeg så taget udgangspunkt i indretningen med grå nuancer i møbler, tekstiler og billeder,” fortæller Lene. Resultatet er hyggelige, lyse rum med en fin balance mellem det kølige nordiske design og det varme træ. Her emmer af god plads og misundelsesværdig ro.

Man frister til at spørge, om de ikke har fortrudt at udleje et nyt smukt hus? “Overhovedet ikke. Det har vi været fast besluttet på fra starten.

Der skal være plads til alle, og tingene skal kunne tåle at blive brugt,” siger Lene, og Thomas uddyber: “Der er ingen tvivl om, at vi har valgt også at udleje huset for at gøre en god investering og få et tilskud til finansieringen i en periode. Når der gået en årrække, forestiller vi os, at vi måske stopper med at leje det ud og udelukkende holder det for os selv i familien. Men ind til da, har vi jo to huse at vælge mellem med mormor og morfars gamle sommerhus lige i nærheden.”

Vil du læse mere om Musholm?

Du kan finde inspiration, gallerier og læse meget mere om Musholm her.

Tip en ven

Flere kundehistorier