# Musholm

Hele familiens sommerhus på Bornholm

Hele familiens sommerhus på Bornholm
Da familien Lundvig voksede ud af deres sommerhus på Bornholm, ønskede de at bygge et nyt på klippeøen, der kunne opfylde alles behov. Nu vil ingen hjem, når weekender og ferier går på hæld.

Danmark er fuld af hyggelige øer og smukke kyster. Alligevel drager landets østligste punkt flere og flere danskere. Det samme gælder familien Lundvig fra Kalundborg. De købte et sommerhus i Gudhjem allerede for fem år tilbage for at have en fast base på øen. Det blev dog aldrig det helt rigtige hus.

”Vi købte en feriebolig for at finde ud af, om det var os at have sommerhus på Bornholm. Men vi faldt aldrig på plads i hjertet. Vi havde svært ved at acceptere, at vi ikke lige kunne ændre noget på huset og sætte vores personlige aftryk. Og så voksede vi også stille og roligt ud af det,” fortæller Peter Lundvig, 49 år. Sammen med sin kone, Mette, 44 år, har storfamilien to biologiske børn og to plejebørn. Derudover er de støttefamilie for to børn. Alle i alderen fra fem til 19 år.

“Der er mange huse, der fremstår billigere, men det er de ikke i virkeligheden, fordi firmaerne ikke har taget højde for alt i tilbuddet. Hos EBK HUSE er alt meget gennemskueligt og uden uforudsete udgifter.”

Peter Lundvig

”Vi ledte efter et nyere og større sommerhus, men det var umuligt at finde. Derfor begyndte vi at overveje at bygge nyt. Målet var, at der skulle være plads til alle,” siger Mette. Familien fandt en ledig byggegrund i Hasle og undersøgte mange byggefirmaer. Alligevel faldt valget af Musholm FRI let: ”Vi har flere bekendte, der har bygget med EBK HUSE. Det har de været meget glade for, og det har altid være sådan nogle pæne huse,” smiler Mette. Peter nikker og uddyber:

”Når vi samtidig sammenlignede tilbuddet fra EBK HUSE med de andres, var det klart det mest fornuftige valg. Der er mange huse, der fremstår billigere, men det er de ikke i virkeligheden, fordi firmaerne ikke har taget højde for alt i tilbuddet. Hos EBK HUSE er alt meget gennemskueligt og uden uforudsete udgifter.

Udlejning åbner for mere komfort

Kloge dispositioner har kendetegnet familiens valg i hele processen.

Hele familiens sommerhus på Bornholm

”Vi var fra starten fast besluttet på at leje huset ud for at dække en række af de faste udgifter. Samtidig rådgav byggerådgiver Jane Schødts os om, hvilken hustype der passede bedst til grunden, og hvor vi ville få mest for pengene. Hun er virkelig dygtig. Da vi købte grunden, var der skov over det hele. Men hun vidste lige, hvor og hvordan vi skulle placere huset – og det ligger simpelthen perfekt i dag,” siger Mette.

Udlejningen af huset gør, at familien for eksempel har råd til havemand, den fulde tv-pakke og mange andre fornøjelser – også væk fra sommerhuset. 

”Vi er selvfølgelig bevidste om, at der kommer slitage, men vi har udelukkende haft gode oplevelser og har også en forsikring via udlejningsbureauet (NOVASOL, red.). Det er rart, at de står for kontrol og indberetning, men også det praktiske – ikke mindst når vi bor på afstand. Vi kan altid ringe til dem, og så kører de ud til huset. De tilbød selv at udskifte nogle udendørs madrasser på et tidspunkt, fordi de var slidte. Det er god service,” siger Peter. 

Hele familiens sommerhus på Bornholm

Familien har taget nogle bevidste valg omkring inventar og interiør i forhold til udlejning. Kaffemaskine, støvsuger, dyner, puder, senge, bestik og glas har de prioriteret i god kvalitet for at opnå bedst mulig holdbarhed, men også glæde ved eget brug. 

”Det skal ikke være som at spise på et cafeteria, bare fordi det er et udlejningshus. Det skal være som, vi godt kan lide det selv. Til gengæld har vi valgt nogle billige spisestuestole, da vi ved, at det er nogle, som folk tager med udenfor – og så betyder det ikke så meget at skulle skifte dem ud,” siger Peter. 

Tryg byggefase trods den store afstand 

Bekymringer har der i det hele taget ikke været nogen af i byggeprocessen. Tværtimod.

”Det har været en nem og tryg byggefase. Det betyder i særdeleshed meget, når man bor langt væk fra byggegrunden. Morten og Rasmus (montører, red.) var så gode og sendte billeder til os løbende. De var også meget forudseende og detaljeorienterede. De ringede for eksempel på et tidspunkt og spurgte ind til stolpefarven – det er deres fortjeneste, at den blev sort og harmonerer så fint med huset i dag. De ringede også for at høre, om de måtte udvide terrassearealet med yderligere to meter et sted, fordi det ville give bedre luft omkring varmepumpen. Det er vi så glade for nu. Det fungerer bare. Vi føler virkelig, at vi har haft en tæt relation med håndværkerne – selv på afstand,” siger Mette.

Hele familiens sommerhus på Bornholm

Elsker beliggenheden på Vestbornholm 

Huset ligger en kort slentretur fra strandkanten nord for den hyggelige fiskerby Hasle ved Rønne. Beliggenheden er blevet bedre end de havde forestillet sig. ”Her er virkelig rart. Der er alt for mange mennesker østpå, så vi nyder virkelig, at der er så stille, hvis vi har været på tur til Gudhjem eller Allinge. Vi har også kun syv kilometer til Rønne – det er perfekt i vinterhalvåret med biograf, svømmehal, restauranter og kulturliv,” siger Mette. 

Peter nikker og fremhæver de mange muligheder for at løbe, vandre og cykle lige uden for døren. Familien har efterhånden også vandret hele øen rundt.

”Vi genfinder altid hurtigt en ro, når vi er her – og det starter allerede, når vi kører fra færgen,” siger Peter. Mette smiler og siger: ”Ja, det er blevet sommerhuset, vi ikke vil hjem fra.”

Familiens bedste råd

Du kan sagtens bygge sommerhus på Bornholm, selvom du bor langt derfra. Afstanden er ikke noget problem i byggefasen og heller ikke, når først du skal i gang med at bruge det. Vi plejer at rejse meget, men vi elsker at tage herover – og gør det ofte impulsivt. Med en pendleraftale til færgen er det ikke dyrt at komme herover.

Vil du læse mere om Musholm?

Du kan finde inspiration, gallerier og læse meget mere om Musholm her.

Tip en ven

Flere kundehistorier