”Lugten. Det var næsten den værste,” siger Lars Kristiansen.
”Ja, den var ikke rar. Og så var der mus i væggene,” supplerer Jane Rank Nielsen og fortæller om dengang de købte sommerhuset på den store naturgrund i Vig blot få hundrede meter fra de bløde solnedgange og bugtende klitter i Sejerøbugten. De havde brugt flere år på at jagte sommerhusdrømmen. Nu var grunden der endelig. Huset til gengæld langt fra drømmen.
”Det var en lille skotøjsæske fra 1960. Den var forsøgt moderniseret gennem tiden, men vist ikke helt efter reglementerne. Men jeg har ti tommelfingre og skulle ikke nyde noget af at renovere sådan et projekt. Derfor var vi helt afklarede med at rive det ned,” siger Lars. De ønskede i stedet at bygge et moderne sommerhus, hvor de kunne være sammen med hele familien, der tæller to voksne sønner, to svigerdøtre og to børnebørn. Til daglig bor de i Storkøbenhavn.
“Vi var enige om, at ingen drømme var for store. Gør vi det, så gør vi det – og det har vi ikke fortrudt. “
Lars Kristiansen
Undersøgte hele markedet
Familien har lejet sommerhuse rundt omkring i Danmark de seneste 35 år. Derfor havde de allerede en god fornemmelse af forskellige typer af arkitektur og planløsninger. De ønskede dog at undersøge alt til bunds for at få den bedste løsning.
”Vi har stort set besøgt alle de udstillingshuse, der findes. Vi syntes bedst om materialerne og planløsningerne hos EBK. Først troede vi, at vi ville have et Musholm på grund af den hyggelige alkove i stuen. Vi var dog også ret vilde med Fjordhusets stilrene design. Men da vi kom over i det store Hirseholm og så den fede stue med det fantastiske lys og det store vue, skiftede vi mening igen. Prisen var også stort set det samme, selvom vi fik større rum og et ekstra bad,” siger Jane.
Kort tid efter havde de en byggerådgiver forbi på grunden for at vurdere, hvilken designlinje der var mest optimal til deres hjørnegrund. Her var Hirseholm uden tvivl det bedste valg, fordi de ville opnå udsigt til det grønne på alle sider. Beslutningen var dermed afgjort, og modellen Hirseholm 145 blev valgt.
Drømmer du om at kunne koble af i det fri, uanset om det regner, blæser eller skinner fra en skyfri himmel? Så er Hirseholm et godt valg med sine mange kroge og overdækkede terrasser.
Ingen drømme var for store
Jane og Lars er begge i starte af 60erne og har tidligere bygget den helårsbolig, som de stadig bor i. Erfaringen fra dengang tog de med i denne proces.
”Vi ønskede at bygge vores drømmehus fra starten og var enige om, at ingen drømme var for store. Gør vi det, så gør vi det. Hvorfor undlade ovenlys, hvis vi kunne se den mærkbare forskel i det enkelte rum? Hvorfor vælge en lille træterrasse, hvis vi allerede vidste, at vi ønskede en meget stor terrasse? Alle de valg koster naturligvis ekstra, men vi har ikke fortrudt et sekund,” siger Lars, der værdsætter den gode plads i det lyse og åbne køkkenalrum, når han laver mad til familie og venner. Skabslågernes grønne farve sender tankerne hen på havet og naturen lige udenfor og skaber både ro og farvespil i rummet.
”Den grønne farve er dog ikke vores fortjeneste. Det er vores svigerdøtre, der fik den gode idé,” smiler Jane.
Nyder de forlængede weekender
De er blevet så glade for deres nye fristed, at de er her mindst hver anden weekend.
”Vi kører typisk herop torsdag aften, og så arbejder jeg herfra om fredagen. Det fungerer rigtig godt,” siger Jane.
”Ja, vi tjekker lige temperaturen i huset hjemmefra via en app, der styrer vores luft-til-luft varmepumpe. Det er super smart. Og når vi så kommer herop og slukker motoren, bliver vi ramt af stilheden. Det er lige guddommeligt hver gang,” siger Lars.
Dagene går med gæster, gåture, cykelture, og projekter i haven, som de stille forsøger at ændre på.
”Grunden er 2500 m² og var anlagt som en stor prydhave med stauder, rododendron og den slags. Vi er mere til det naturlige med højt græs. Vi kan se, at nabogrundene har store områder med lyng, På vores grund har vi fundet et hjørne med den originale lyng. Det forsøger vi nu at fremelske, selvom det selvfølgelig tager noget tid,” siger Jane.
Sommerhuset favner i det hele taget den ubekymrede tilgang til at være og være sammen.
”Vi ønskede at bygge et sommerhus, som skulle kunne tåle at blive brugt. Derfor har vi for eksempel også valgt et gulv af laminat, så de store hundepoter også kan være her. Det er vigtigt for os, at alle kan være her,” slutter Lars.
“Vi har bygget en meget stor terrasse – og har ikke fortrudt et sekund,” siger Lars Kristiansen.
Familiens bedste råd
Det er umuligt at beslutte, hvilken hustype der er bedst til en grund på egen hånd. Derfor vil vi anbefale alle, at de vælger grunden før, de vælger huset og får et grundtjek. Vi endte med at vælge en helt anden designlinje, end vi havde troet, at vi skulle købe. Hirseholm er helt perfekt til vores grund.
Vil du læse mere om Hirseholm?
Du kan finde inspiration, billeder og læse meget mere om Hirseholm her.