# Fjordhuset

Fjordhuset giver Frederiksbergfamilie et andet samvær

Fjordhuset giver Frederiksbergfamilie et andet samvær
Familien Lund fra Frederiksberg havde tænkt på at købe fritidshus om et par år. De fandt dog hurtigt ud af, at det ville være den bedste og mest økonomiske løsning at bygge et nyt – hvis de valgte den rette kvalitet. Da de satte sig for at realisere drømmen, faldt valget sikkert på Fjordhuset fra EBK HUSE.

Naturens ro og sanselighed drager et stigende antal børnefamilier til at investere i et fritidshus væk fra storbyens asfalt. En af dem er familien Lund fra København, der søgte mere fokus på nærvær og oplevelser i naturen. ”Vi ønskede et fritidshus med mulighed for et andet samvær som familie.

Et naturskønt samlingssted for både venner og familie,” siger Tom Lund, der er opvokset i Norge. I dag er han gift med danske Majken, far til to drenge på to og syv år og ejer af et nyt træhus i dansk design. Husets design var faktisk så afgørende for familien, at de forelskede sig i et typehus fra EBK HUSE, før de havde købt en byggegrund. ”Vi undersøgte nøje markedet, men det var tydeligt for os, at EBK HUSE var den rette leverandør for os. Husene var uden tvivl de pæneste og kvaliteten i høj klasse – ikke noget med billige materialer,” fortæller Tom Lund.

”Nogle af vores venner har et EBK-hus i et ældre design. Derfor kendte vi til standarden og vidste, at det var solidt. Da vi siden oplevede Fjordhuset, var vi sikre på, at det var hustypen for os. Klassisk, men i et moderne design. Praktisk, men ikke kedeligt.”

Tom Lund

Forelskede sig i Fjordhusets lysindfald

Fjordhuset er designet af arkitekt MAA Karina Søgaard for EBK HUSE. Arkitekturen er inspireret af de danske længer med sin enkle og strømlinede stil. Velkendt og ny på samme tid. Det særlige ved Fjordhuset er, at det er bygget op omkring fleksible moduler, som kan spejlvendes og flyttes. Det tiltalte også familien Lund: ”Det fine ved Fjordhuset er, at selvom det er et arkitekttegnet typehus, har du mulighed for at vende modulerne, så det passer til dine behov. Det er genialt!” siger Tom Lund.

Huset er opført i kvalitetstræ fra inderst til yderst. Kernen er et stort og lyst alrum med loft til kip. ”Huset lægger op til fællesskab. Vi kan godt lide tanken om, at der er plads til alle, samtidig med at der er rum til at trække sig. Men vi forelskede os for alvor, da vi så det smukke lysindfald,” fortæller Tom Lund.

Fandt byggegrund i naturskønne Veddinge Bakker

Da familien skulle finde en byggegrund, vendte de hurtigt blikket mod Vestsjælland i området syd for Sjællands Odde og Fårevejle. Der oplevede de et fornuftigt prisleje og stadig en rimelig kørselsafstand til bopælen på Frederiksberg. ”Vi ville ikke have mere end en times kørsel fra København, så vi kunne få det optimale ud af huset. Det skulle heller ikke bare være en simpel sommerhusgrund. Området måtte meget gerne byde mere på end blot en strand. Til sidst fandt vi en naturgrund i Veddinge Bakker. Det var helt perfekt,” fortæller Tom Lund.

Veddinge Bakker er et sommerhusområde ved Sejerøbugten nordvest for Holbæk. Området er hjemsted for en af Danmarks største bakker og byder på masser af udsyn og åbne vidder. Det kuperede landskab indbyder til mange cykelture og vandreture og gemmer også på en UNESCO Geopark. ”Jeg føler mig lidt mere hjemme, når jeg står på højderyggen og kigger ud over det rå landskab. Det tætteste jeg kommer på et bjergområde i Danmark. Det var bestemt ikke formålet, men jeg må indrømme, at jeg kan se en stor kvalitet i det,” smiler Tom Lund.

God rådgivning fra start til slut

Familien har været meget trygge ved EBK HUSE under hele forløbet. ”EBK har været virkelig grundige og dygtige til se løsninger, vi aldrig selv var kommet frem til. Det betød for eksempel, at vi flyttede placeringen af køkkenet, vendte stuen, tilføjede ovenlys i både køkken og bad, valgte et lille bryggers frem for et gæstetoilet og byggede en ekstra stor terrasse.

Vi havde også tænkt placeringen af huset et helt andet sted. Men deres anbefaling gav meget bedre Fjordhuset lægger op til fællesskab Vi nyder det store køkkenalrum med familie og venner, men har stadig private rum til alle. mening i forhold til lysindfaldet. Vi fik virkelig super rådgivning hele vejen,” siger Tom Lund og uddyber: ”De fleksible moduler er en ting. Detaljerne er EBK’s fortjeneste.”

Børnene nyder de hyggelige huler i alkove og hems

Familien valgte Fjordhuset 115 med 95m2 boligareal, to hemse og en alkove. De sidste løsninger, er de to sønner meget begejstrede for: ”De er SÅ glade for sommerhuset og nyder de nye gemmesteder – både ude og inde,” siger Tom Lund.

Faderen selv er også meget tilfreds med investeringen: ”Vi har fået et funktionelt hus i holdbart design. EBK HUSE er ikke de billigste på markedet. Men de ekstra penge er givet virkelig godt ud. Du får en helt anden kvalitet. Det er vinduer fra Velux, køkkener fra HTH, hvidevarer fra Siemens og træ fra bæredygtige skove i Nordsverige. Summen af det hele er kvalitet. Summen af et hus fra EBK HUSE er kvalitet.”

Design selv dit unikke Fjordhuset

Det fine ved Fjordhuset er, at selvom det er et arkitekttegnet typehus, har du mulighed for at vende eller udskifte modulerne, så det passer til dine behov. 

Vil du læse mere om Fjordhuset?

Du kan finde inspiration, gallerier og læse meget mere om Fjordhuset her.

Tip en ven

Flere kundehistorier