Indeklimamærket er sund fornuft i
bæredygtigt byggeri
Det er klogt at kigge efter bæredygtige certificeringer, når du skal beslutte, hvem der skal bygge dit nye sommerhus. EBK HUSE har opnået Indeklimamærket på fritidshuse som eneste husproducent i Danmark. Sådan har det været siden 2007.
Du bør vælge dit byggefirma med omhu. Derfor giver det god mening at kigge efter miljømærker og miljøcertificeringer. Indeklimamærket er et af dem.
Hvad er Indeklimamærket?
Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning under Teknologisk Institut. EBK HUSE er den eneste husproducent, som har gennemgået den omfattende test af bygninger og byggematerialer og opnået ret til at bruge Indeklimamærket.
Indeklimamærket er din garanti for, at luftkvaliteten i dit nye sommerhus lever op til strenge krav til god luftkvalitet. Indeklimamærket dokumenterer, at du får et sommerhus uden sundhedsskadelig kemi, og at vores byggematerialer ikke frigiver unødvendige afgasninger, lugte eller kræftfremkaldende stoffer i luften.
Indeklimamærket er altså dit pejlemærke for, at du kan sove ubekymret og ånde frit – både nu og fremover.
Hvorfor er Indeklimamærket vigtigt?
Et godt indeklima bidrager til vores sociale bæredygtighed. Et dårligt indeklima påvirker vores sundhed og trivsel.
Dårligt indeklima kan medføre:
- Allergi
- Hovedpine
- Kvalme
- Træthed
- Koncentrationsbesvær
- Luftvejsirritation
- Irriterede slimhinder
I værste fald kan et dårligt indeklima få fatale konsekvenser for dit helbred.
Sådan tester Teknologisk Institut vores huse
En uvildig test dokumenterer, om huset har et sundt indeklima uden lugt, afgasninger og kræftfremkaldende stoffer.
Vores huse bliver testet to gange. Første gang senest en uge efter aflevering. Derefter i fjerde uge.
Alt materiale bliver bragt til laboratoriet på Teknologisk Institut. Lugten bliver vurderet af et panel på 15 uvildige personer. De kemiske og kræftfremkaldende stoffer bliver vurderet ved forskellige analyseteknikker – herunder for flygtige organiske stoffer (VOC), og aldehyder.
Det bliver også kontrolleret, at ingen af de fundne kemiske stoffer fremgår af EU’s liste over kræftfremkaldense stoffer i kategori 1A og 1B