”Der var vand i øverste kommodeskuffe, hver gang der var oversvømmelse,” siger Jan Erik Gaardhøje.
Når du ser den korte afstand til fjorden, kan du også næsten mærke, hvordan bølgerne må have skvulpet ind i det gamle sommerhus og sat sine ødelæggende spor. Nu står vi sikkert og tørskoet og kigger ud på fjorden fra terrassen på det nye sommerhus, der er hævet hele 2,1 m over dagligt vande.
Men hvorfor valgte familien fra Esbjerg overhovedet at købe et sommerhus i Svinget ved Randers, hvor alle fritidshusene godt nok ligger i første række til havet og i hjertet af Naturpark Randers Fjord, men hvor beliggenheden også må komme med en bekymring om forhøjede vandstande og risiko for oversvømmelse?
”Vi bor naturskønt til hverdag med dyreskoven som nabo. Derfor drømte vi om at få et sommerhus tæt på vand og gerne i det område, hvor min kone kommer fra,” siger Jan Erik, der er i 50’erne lige som hustruen Charlotte. Sammen har de to teenagedrenge.
Familiens private billede viser tydeligt, hvor højt vandstanden stod under stormfloden i 2023 og under starten på opførslen af det nye hus.
De kendte allerede til den lille enklave af 30 sommerhuse ud til sejlrenden, der mest af alt minder om små kolonihavehuse. De var dog ikke oplagte for familien på fire. Men pludselig var der et større hus til salg netop der.
”Blot 20 minutter efter fremvisningen sagde vi ja til at købe. Selve huset var hyggeligt, men i elendig stand. Vi faldt for beliggenheden og mulighederne for at bygge et nyt sommerhus med den vildeste udsigt. Vandet bekymrede os ikke. Vi gav i stedet hinanden håndslag på at gøre det – og ikke se os tilbage de næste år,” smiler Jan Erik.
Ingen turde bygge sommerhuset
Parret var ikke blinde for udfordringer med forhøjet grundvand og vandstand eller at bygge i et naturbeskyttet område. Derfor gik ingeniøren Jan Erik resolut i gang med at undersøge mulighederne for at bygge nyt og bygge med en forhøjet sokkel. I sit arbejde som 3. parts verifikatør er han fortrolig med at undersøge regler, standarder og normer og være i dialog med offentlige myndigheder.
”Vi vidste godt, at vi ville møde en række benspænd, og at det ville kræve en særlig miljøtilladelse og landzonetilladelse at bygge så kystnært og i et Natura 2000 område. Det stod derfor også hurtigt klart, at det nye sommerhus skulle følge omridset af det gamle fundament – vi måtte ikke engang tilføje en flagstang på grunden. Det var vi dog helt indforstået med. Udfordringen var derimod, at der ikke var nogle byggefirmaer, der havde mod på opgaven. Det ændrede sig, da vi bestilte et gratis grundtjek med EBK HUSE. Byggerådgiveren kom forbi og besigtigede grunden og tog derefter sagen med hjem på tegnestuen. De gav grønt lys og ville gerne hjælpe os med at tegne og bygge huset. Herefter kom vi i dialog med arkitekt Jørgen Raagart, der ikke bare er teknisk dygtig, men også vant til at have med lovgivning at gøre,” siger Jan Erik.
“Jeg arbejder med regler, lovgivning og myndigheder til hverdag og er typen, der går op i alle detaljer. Her må jeg bare sige, at samarbejdet med EBK HUSE har været perfekt, og at alt er løst til UG.”
Jan Erik Gaardhøje
Stormflodssikring af sommerhus
Jan Erik havde allerede undersøgt lokalplanen for at finde frem til kommunens bestemmelser i forhold til, hvor meget de måtte bygge i højden. Det tal var ikke tilfredsstillende.
”Det ville ikke kunne gøre os fri af vandet. Jeg gik derfor et spadestik dybere og fandt frem til myndighedernes forventninger til de fremtidige vandstigninger. Her stod, at de forventede højere vandstande end kommunen og forudså hyppigere 100 års-hændelser med stormflod, som den vi så i oktober 2023. Den viden bragte jeg videre til Jørgen, der tog sagen op med Kystdirektoratet. Herefter fik vi lov til at bygge 40 cm højere. Det viser, hvor vigtigt det er, at du vælger nogen, der ved, hvad de gør,” siger Jan Erik.
Ikke bange for forhøjet vandstand
Jørgen Raagart tog afsæt i konstruktionen fra designlinjen Musholm, da han tegnede det nye hus til familien. Derefter justerede han spærene og tilpassede arkitekturen til den gamle plantegning og indretning i det gamle hus med få undtagelser.
”Det havde selvfølgelig været oplagt at bygge et længehus med store vinduer i facaden ud mod vandet. Men vi elsker det her hus – og udsigten. Selve huset er organisk dødt til 2,1 meters højde. Vi har blot påsat beklædning udenpå fundamentet for det visuelle udtryk. Vandet skal altså stige over 2,1 m før, vi har vand på gulvet. Og hvis der endelig kommer vand, er det ikke farligt. Vi skal huske, at en stormflod ikke varer tre dage, men snarere tre timer. Og det er ikke noget problem at udskifte et trægulv, hvis det tager skade. Men hvis først vandstanden stiger med mere end to meter, er det ikke kun vores sommerhus, der har et problem. Så taler vi oversvømmelse af storbyer,” vurderer Jan Erik.
Familien fortryder tydeligvis ikke, at de valgte at springe ud på ukendt vand.
”Mange går i panik over vand. Det er unødvendigt, hvis du bruger din sunde fornuft. Men vi var ikke kommet igennem, hvis det ikke var for EBK HUSE,” slutter Jan Erik.
Store coastere indtager ofte farvandet foran sommerhuset. Familien følger trafikken online og sætter nogle gange uret efter det om natten for at opleve skibene glide forbi.
Familiens bedste råd
Tag fat i nogen, der ved noget. Undersøg, hvad myndighederne har vurderet, at vandstanden kommer til at være 20, 30 eller 50 år frem – og tag det med til kommunen. Hvis vi kun havde rettet os efter kommunen og lokalplanen, skulle vores sokkel have været 40 cm lavere. EBK HUSE har erfaring med myndigheder som Kystdirektoratet – og det mærker man.
Vil du læse mere om Fri Arkitektur
Du kan finde inspiration, billeder og læse meget mere om Fri Arkitektur her.