Hvad koster det at bygge sommerhus i 2025?

Få overblik over kvadratmeterpriser, totalpriser og finansiering af nyt sommerhus – med eksempler og konkrete prisberegninger.

At bygge et nyt sommerhus er en drøm for mange – men hvad koster det egentlig? Svaret afhænger af grundens beliggenhed, husets størrelse og arkitektur, materialevalg, byggeform og de ekstraudgifter, der følger med et byggeri. Her får du indblik i prisen på nøglefærdige sommerhuse, forskelle i sommerhus pris pr. m² på tværs af hustyper og de vigtigste råd om finansiering. Med den viden kan du lægge et realistisk budget og snart nyde livet i et sommerhus skræddersyet til dig og din familie.

Priser på nyt og nøglefærdigt sommerhus

Nøglefærdig pris fra
1.035.000

Nøglefærdig pris fra
1.460.000

Nøglefærdig pris fra
1.664.700

Nøglefærdig pris fra
1.872.200

Nøglefærdig pris fra
 1.763.400

Nøglefærdig pris fra
1.890.800

Nøglefærdig pris fra
2.103.100

Nøglefærdig pris fra
2.318.000

Vores budgetvenlige designlinje Kompakt og vores individuelle designlinjer er inklusive standardudstyr – og som noget helt særligt følger der en Gratis Arkitektpakke med, når du vælger én af vores individuelle designlinjer. Her får du altså hjælp fra en af vores arkitekter til at tilpasse huset, så det matcher dine behov og grunden optimalt. Vi tegner og bygger også gerne et helt unikt sommerhus til dig med vores Fri Arkitektur.

Priserne er eksklusive udgifter til grund, tilslutning, terrænregulering og eventuelle tilvalg – dem beregner vi naturligvis gerne for dig.

Hvad koster et nøglefærdigt sommerhus pr. kvadratmeter?

Et nøglefærdigt sommerhus hos os er inklusive fundament, el, VVS, køkken, bad, fliser, hårde hvidevarer, garderobeskabe og luft-til-luft varmepumpe. Kvadratmeterprisen på sommerhus starter fra ca. 15.600 kr. pr. m² alt efter model, design og størrelse.

Det er vigtigt at huske, at prisen pr. m² ofte er højere for små sommerhuse, fordi de faste omkostninger fordeles på færre kvadratmeter. For nogle af vores designlinjer er forskellen dog minimal, da arkitektur og materialer også påvirker prisen.

Eksempel på kvadratmeterpris

Kompakt

Kompakt 53 koster 19.528 kr./m²
Kompakt 103 koster 18.179 kr./m²

Eksempel på kvadratmeterpris

Musholm

Musholm 86 koster 19.650 kr./m²
Musholm 171 koster 17.361 kr./m²

Eksempel på kvadratmeterpris

Kysthuset

Kysthuset 96 koster 19.516 kr./m²
Kysthuset 143 koster 18.702 kr./m²

Hvad koster det at bygge nyt sommerhus?

Hvad er den billigste måde at bygge sommerhus på?

Et typesommerhus med gennemtestede løsninger er som udgangspunkt den billigste løsning, når du skal bygge nyt sommerhus. Hos EBK HUSE tilbyder vi den budgetvenlige designlinje Kompakt, hvor vores arkitekt har optimeret planløsningen, så du undgår spildplads og overflødige kvadratmeter.

Hvis du drømmer om et billigt nyt sommerhus uden at gå på kompromis med kvaliteten, er Kompakt et oplagt valg. Vores indretningsrådgiver har sammensat tre stilarter, du kan vælge frit mellem – til samme lave pris.

Hvis du stadig vil holde dit byggeri prisvenligt, men have flere individuelle løsninger, kan du vælge vores 7 individuelle designlinjer. Her tilpasser vores arkitekter huset til dine ønsker, og du får adgang til et væld af materialer – til samme pris. Det er budgetvenligt sommerhusbyggeri med fokus på både funktionalitet og æstetik.

Hvor meget vil du bygge selv?

Flertallet af vores kunder foretrækker, at vi bygger huset for dem. Hvad foretrækker du?

Nøglefærdig

HVIS DU ER TIL TRYGHED OG KOMFORT

Ønsker du, at erfarne håndværkere bygger dit sommerhus og afleverer huset til den aftalte tid uden fejl og mangler? Så er Nøglefærdig løsningen for dig. Alt er færdigt og indflytningsklart – selv garderobeskabene skal du ikke bekymre dig om at samle.

Medbyg

HVIS DU ER TIL GØR-DET-SELV

Ønsker du at holde budgettet nede? Så er Medbyg løsningen for dig. Vi sørger for fundamentet og afleverer huset færdigt udvendig på nær montage af underbeklædning i udhænget og malerarbejde. Du står for el, VVS, flisearbejde, malearbejde og al inventar.

Hvor meget kan jeg spare ved at bygge sommerhuset selv?

Hvis du har tid, lyst og evner til at bygge noget af huset selv, sparer du en del penge ved at vælge Medbyg sammenlignet med et nøglefærdigt og færdigbygget sommerhus.

Hos EBK HUSE er Medbyg ca. 28-31 % billigere end Nøglefærdigt – afhængigt af hvilken designlinje og størrelse, du vælger. Selvom du sparer ca. en tredjedel, bør du tage dit timeforbrug med i dine overvejelser – vi har sågar tømrere som kunder, der foretrækker at vores erfarne montører opfører deres hus. Overvej i stedet at skære lidt i kvadratmeterne eller stå for enkelte af ydelser selv – som malerarbejdet eller byggeriet af træterrassen. Det vigtigste er, at du ikke går på kompromis med kvaliteten i dit valg af materialer, så dit sommerhus holder mange år frem. Det er netop en af pointerne ved at købe et nyt sommerhus frem for et gammelt.

Hvor meget kan jeg låne til at bygge et nyt sommerhus?

Bankerne vil typisk give dig et større lån til nyt sommerhusbyggeri, end hvis du køber et ældre sommerhus. Årsagen er, at økonomien er lettere at forudsige i et nyt, energivenligt og vedligeholdelsesfrit fritidshus. De højere driftsomkostninger og uforudsete udgifter ved et ældre sommerhus gør desuden, at du ofte kan købe et nyt sommerhus til en højere pris – og alligevel ende med den samme eller endnu lavere totalomkostning som ved at købe et gammelt sommerhus.

Du kan låne op til 75 procent til et sommerhus gennem et realkreditlån med fast eller variabel rente – og vælge med eller uden afdrag. De sidste 25 procent kan du typisk dække via friværdi i din helårsbolig, et almindeligt banklån eller kontant udbetaling.

Hos EBK HUSE hjælper vi dig med et realistisk byggebudget, så du har det fulde økonomiske overblik. Det giver dig et stærkt udgangspunkt, når du taler med banken om lån til sommerhusbyggeri.

Skal vi hjælpe med et samlet byggebudget?

Lad os hjælpe med beregningerne og udarbejde et byggebudget – lige til at tage med i banken

Hvad koster det at bygge et sommerhus

Hvordan kan jeg finansiere nyt sommerhus med udlejning?

Et nyt, moderne og energieffektivt sommerhus er attraktivt for både turister og udlejningsbureauer. Hvis du udlejer dit sommerhus i længere perioder, kan du ofte dække størstedelen af dine udgifter. Flere udlejer også deres helårsbolig, når de så er i sommerhuset. Du får nemlig et bundfradrag for udlejning af begge dele. De første 47.900 kr. (2025), du tjener på at udleje dit sommerhus gennem bureau er skattefrie. For udlejning af din helårsbolig gennem bureau er de første 33.500 kr. (2025) skattefrie.

Hvordan Finansierer Du Køb Af Nyt Sommerhus?
Tjen penge på udlejning af sommerhus

Hvad kan du tjene på at udleje dit sommerhus?

EKSEMPEL PÅ 1KOMPAKT 103 - 10 UGER

Det er fantastisk at være i sommerhus, men hvorfor ikke tjene gode penge til de faste udgifter, når du ikke er der? Hvis du lejer ud gennem et bureau, er de første 47.900 kroner skattefrie (2025). Lejer du ud privat, er bundfradraget 13.100 kroner (2025).

Lejeindtægt, brutto

50.000 kr.

Bundfradrag (2025)

47.900 kr.

Overskud før 40 % fradrag

2.100 kr.

Heraf 40 % skattefri

840 kr.

Rest til beskatning

1.260 kr.

Skat ved 42,7 %

630 kr.

Nettoindtægt

Kr.   49.370

*Hertil kan tilægges indtægt for energiforbrug.
Tallene er baseret på gældende lovgivning i 2025. Kilde: Novasol.dk

FAQ om pris på nyt sommerhus

Fra ca. 1 mio. kr.
Prisen afhænger af størrelse, materialer og arkitektur – og om du har en byggemodnet grund eller ej. Et typehus er et godt valg, hvis du vil bygge et prisvenligt sommerhus uden at gå på kompromis med kvaliteten. Et nøglefærdigt sommerhus fra EBK HUSE koster typisk mellem 1 og 2,5 mio. kr. Forvent en startpris på ca. 2 mio. kr. for et unikt og arkitekttegnet sommerhus. Nøglefærdigt betyder, at du ikke skal gøre andet end at sætte kaffemaskinen ind og nyde roen og det gode liv fra første dag. Vi giver naturligvis altid en fast pris og udregner gerne et konkret tilbud.

Et nøglefærdigt sommerhus fra EBK HUSE inkluderer fundament, installationer, køkken, bad, hvidevarer, garderober, gulve og luft-til-luft varmepumpe. Det betyder, at du får et færdigt og indflytningsklart sommerhus.

Fra ca. 1,7 mio. kr.
Et sommerhus på 100 m² bebygget areal og overdækket terrasse koster fra ca. 1,7 mio. kr. hos EBK HUSE alt efter designlinje og tilvalg. Valg af tagtype påvirker prisen – betontag er for eksempel billigere end tagpap og tegltag, ligesom der kan være prisforskel på et tag med eller uden udhæng. 

Jordbundsundersøgelse, eventuel ekstra fundering, landinspektør, terrænregulering, byggemodning, tilslutningsafgifter, afledning af regnvand, stormflodssikring og forsikring. Hos EBK HUSE tilbyder vi en Startpakke med klargøringer til din grund. Spørg os for en konkret pris.

Priseksempel

Musholm 103 #Moderne – 1.650.900 kr.
Startpakke med alle nødvendige klargøringer – 70.200 kr.
Regnvandspakke med tagnedløb og faskiner – 24.400 kr.
Træterrasse – 32.600 kr.
Grundpris – ca. 600.000 kr.
I alt 2.378.100 kr.

Materialevalg er en af de største prisdrivere i nybyg af sommerhus. Derefter følger design, arkitektur, kvadratmeter, tilvalg, tekniske installationer samt grundens placering, jordbundsforhold, beskaffenhed og adgangsforhold.

Ja, som udgangspunkt.
Et nyt sommerhus er bedre isoleret, mere energieffektivt og kræver langt mindre vedligeholdelse end et gammelt hus. Mange ældre sommerhuse er bygget uden ordentlig isolering, og en gennemgribende renovering kan blive både dyr og tidskrævende – uden garanti for, at huset stiger tilsvarende i værdi. Hos EBK HUSE oplever vi, at mange kunder vælger nyt frem for renovering, fordi de ønsker tryghed i økonomien og et sommerhus, de kan bo i hele året, og der holder i generationer.

Vi anbefaler, at du starter med at bestille et Gratis Grundtjek eller rådgivningsmøde. Her tager vi udgangspunkt i dine drømme og konkrete ønsker til arkitektur, indretning, materialer, funktioner og meget mere. Måske ligger der et gammelt hus på din grund, som der skal fjernes? Og hvad med dine drømme om udebruser, udespa og en stor træterrasse? Vi udregner en samlet projektpris til dig, så du får komplet overblik og ingen overraskelser. Du får også et detaljeret tilbud, som du kan tage med i banken.

BESTIL GRATIS GRUNDTJEK

Flere vælger at købe sommerhus i fællesskab med familie og venner. Her kan det ofte være en fordel, hvis alle parter er kunder i samme bank. Det er selvfølgelig ikke et krav. Fordelen ved et fælleskøb (delesommerhus) er, at I er flere om at dele investeringen, men også udgifterne til drift og vedligeholdelse. Det gør, at mange har råd til at købe et sommerhus med en bedre beliggenhed. Læs mere i vores guide til delesommerhus.

GUIDE TIL FÆLLESKØB

Fra 6 måneder efter byggetilladelsen
Leveringstiden afhænger i høj grad af, hvornår du kan få en byggetilladelse fra din kommune. Nogle kommuner svarer med det samme – andre kan være flere måneder om det. Vores byggerådgivere kender kommunerne godt og kan hurtigt give dig et estimat. Hvis tid er en faktor, kan du med fordel vælge designlinjen Kompakt, hvor du får adgang til Fast Track i produktionen.

Du skal ikke bekymre dig om prisfald eller prisstigninger med vores Prisgaranti Plus
Hos EBK HUSE fastfryser vi prisen, når du skriver under. Hvis vi sænker priserne i op til 6 måneder efter din underskrift, justerer vi også din kontrakt. Hæver vi vores priser, er din pris stadig den samme.  Derudover giver vi faste priser på ekstrafundering, bortkørsel af jord med videre.

Når huset er færdigt
Hos EBK HUSE betaler du kun 2,5 % af kontraktsummen, når du skriver under – dog minimum 50.000 kr. Resten falder først på afleveringsdagen. Hvis kontraktsummen overstiger 2,5 mio. kr., eller du har valgt vores arkitektpakke Fri Arkitektur, aftaler vi en rateplan.

Vil du kende den præcise pris på dit sommerhusprojekt?

At bygge sommerhus er en stor beslutning – men med den rette rådgivning bliver processen både tryg og overskuelig. Vil du vide præcis, hvad dit nye sommerhus kommer til at koste? Bestil et Gratis Grundtjek eller rådgivningsmøde – så får du et detaljeret og personligt tilbud, du kan tage direkte med i banken.

Alle oplyste priser er baseret på prisliste august 2025