# Kompakt

Vi har fået mere nærhed som familie

18. september 2024
Familien Brandorff Jørgensen bor tæt med andre mennesker til hverdag i et bæredygtigt bofællesskab ved Lejre. Derfor drømte de om et fristed med mere ro, plads og nærhed som familie. Det fandt de på en kuperet naturgrund i Odsherred.

”Vi bor sammen med tyve andre familier i et bofællesskab i Hvalsø, hvor alle husene ligger frit i naturen. Det er virkelig både hyggeligt og givende med fællesskaber, men det kan også være intenst. Derfor drømte vi om et sommerhus, hvor vi kunne finde mere ro, plads og alenetid som familie,” siger Rasmus Jørgensen. Sammen med Estrid Brandorff har han døtrene Liva og Tone på otte og fem år.

Både Estrid og Rasmus beskæftiger sig med natur og bæredygtighed i deres jobs. Han som ingeniør og circularity manager hos Danfoss og hun som fundraising- og partnerskabsansvarlig i det nationale naturfagcenter Astra. Sammen satte de sig for at finde et naturskønt sommerhusområde, der var tæt på både vand og skov. Det skulle samtidig være i fornuftig afstand til bopælen og ikke kræve en tur med færgen eller over en bro.

”Det er blevet let at se naturområder fra oven, så vi kunne hurtigt spore os ind på områder, der var interessante for os. Derefter sorterede vi på prisen – og så dukkede Klint op, hvor ingen af os havde været før. Men her er så dejligt. Der går store, gamle træer helt ned til kysten, hvor der ligger en skøn strand. Det er virkelig unikt naturmæssigt,” siger Rasmus, der ofte dyrker friluftslivet i vandreskoene og tager pigerne med på sheltertur.

“Jeg tjekkede Trustpilot ud, regnskaber, årsrapporter og leverandører. Lad mig bare sige, at jeg gjorde mit arbejde for at tjekke, om det var et solidt firma. Og det var det.”

Rasmus Jørgensen

Rev selv det gamle hus ned

Sommerhuset, der dukkede op i søgningen, var der derimod ikke meget smukt over. Huset var fra 1950erne og havde en alvorlig sætningsskade. Det skulle rives ned, men parret slog alligevel til, da de forelskede sig i den i 3000 kvadratmeter store og kuperede naturgrund, der var fuld muligheder og grønne åndehuller.

Kort efter brød Corona ud, og Rasmus valgte at rive huset ned selv, nu hvor han havde en tom kalender. Han tog det bid for bid, og kørte det afsted i familiens lille trailer. Det eneste, han ikke kunne klare, var fundamentet.

Undervejs i nedrivningsprocessen talte de om, hvordan deres sommerhus skulle se ud. De begyndte også at orientere sig i, hvem der skulle bygge det. Men de havde ikke travlt. Det var vigtigere for dem at vælge rigtigt.

”Vi vidste, at vi ikke skulle gå på kompromis med prisen, da du får, hvad du betaler for. Vi har også fået bygget vores helårshus. Det var en rodet proces, så vi var meget opmærksomme på at vælge det rigtige byggefirma. En dag talte jeg med en mand, der var tidligere direktør i et tømrerfirma. Han anbefalede EBK HUSE og sagde, at de byggede gode huse. Dem havde jeg aldrig selv hørt om. Jeg gik derfor i gang med at undersøge firmaet. Tjekkede Trustpilot, regnskaber, årsrapporter og leverandører. Lad mig bare sige, at jeg gjorde mit arbejde for at tjekke, om det er var et solidt firma. Og det var det.”

Kompakt #Klassik fritidshus afleveret til kunden“Vi er sammen på en anden måde i sommerhuset. Her er det bare os. Det giver et andet nærvær.”

Vi elsker vores lille sommerhus

Rasmus og Estrid undersøgte designlinjerne hos EBK HUSE og faldt over Kompakt, som de tog ned for at se i Slagelse.

”Det var et dejligt hus at være i. Det var hyggeligt, lyst og godt indrettet. Prisen var også attraktiv, og vi kunne godt lide, at vi vidste præcis, hvad vi fik.”

Parret vidste, at grunden var en udfordring med det kuperede terræn og den sandede jordbund. Men byggerådgiver Carsten Fisker Christiansen fjernede den sidste tvivl over at begynde byggeprojektet.

”Han var tryg og klar i sin kommunikation og sagde, at funderingen ikke ville blive noget problem. De havde erfaringer fra andre huse, de havde bygget i området. Derefter gav han et tilbud, der var halv pris af det, vi havde fået fra andre.”

Derefter gik det stærkt. Blot et halvt år efter kunne de åbne døren til deres nybyggede sommerhus.

”Vi elsker at være her. Her er så dejligt stille. Det er tankevækkende, at du kan sidde på din terrasse og høre havet og intet andet. Det er specielt i Danmark. Planløsningen og indretningen er også perfekt. Huset er ikke stort, men der er alt, hvad vi har brug for. Vi benyttede os af muligheden for at spejlvende huset og har placeret spisebordet, så vi kan kigge ud i haven til flere sider. Det er trygt for børnene og trygt for os. Det er blevet vores yndlingssted i huset. Vi elsker vores lille sommerhus.”

Bruger sommerhuset til boligbytte

Familien har byttet bolig med andre familier i flere år gennem HomeExchange. En mulighed, der har bragt dem til Amsterdam, Berlin og Norge. Efter de har valgt at bytte med sommerhuset også, har de oplevet en markant ændring:

”Vi er blevet mere interessante. Det er tydeligt, at vores sommerhus er vældig populært og tiltrækker et større segment. Også bare i Danmark. Denne weekend skal vi for eksempel til København, hvor vi har byttet med en familie, der bor i lejlighed på Frederiksberg. De får en weekend i naturen, og vi får en weekend i byen. Det havde vi ellers skulle betale nogle tusinde kroner for på hotel. Vi lejer også huset ud.”

Men er I ikke utrygge ved at udleje jeres helt nye sommerhus?

”Nej. Udlejning har været vores tanke fra starten og er en naturlig del af vores livsøkonomi. Selvom vi har jobs med fine lønninger, synes vi, at deleøkonomi giver mening. Vi oplever også udelukkende, at folk passer på huset – lige som vi passer på de steder, vi besøger. Vi mærker også, at flere af vores venner bliver inspirerede. Især dem i lejligheder i København. Vi har allerede anbefalet jer til mange.”

“Vi valgte Kompakt, fordi det er et dejligt hus at være i. Det var hyggeligt, lyst og godt indrettet. Prisen var også attraktiv, og vi kunne godt lide, at vi vidste præcis, hvad vi fik.”

Indretning med design og genbrug

Huset ligger på præcis samme placering, som det gamle sommerhus. Men det er ikke det eneste, der er genbrugt.

”Vi har gemt al porcelæn og keramik fra det gamle hus. Det synes vi er en fin sløjfe, og det er hyggeligt med historie. Sofaen og stolene er også fra genbrug. Vi har også købt nye ting, men forsøger blot at holde dem i neutrale og diskrete farver som pendlen i køkkenet, der er fra IKEA. Og så har jeg bygget en køkkenbænk af resttræ fra huset, som vi fik lov at få. Den er praktisk, men ligner resten af huset. Og vi elsker at sidde samlet der. Vi nyder bare at være os.”

Familiens bedste råd

Vælg en leverandør, hvor du ved, at de har mange års erfaring, og hvor du kan opleve husene på en udstilling, så du kan vurdere kvaliteten og mærke stemningen, inden du beslutter dig. Det er svært at fornemme det meget uhåndgribelige “Er det hyggeligt?” på et billede eller en tegning. Så bliver du ikke overrasket.

Vil du læse mere om Kompakt?

Du kan finde inspiration, galleri og læse meget mere om vores Kompakt fritidshus her.

Tip en ven

Flere kundehistorier